© Runa K. Tetzschner: Månesejlads - funklende farver smeltes til på papir i Det Røde Pakhus i Hobro

Funklende farver smeltes til kunstværker på papir


Billedkunstner Rúna K. Tetzschner viser sin teknik i Det Røde Pakhus i Hobro


Der udstilles dansk-islandsk kunst i Det Røde Pakhus til og med søndag den 29. juli. Kunstnerne passer selv udstillingen og kan træffes på stedet. Den 27.-29. juli. kan man opleve Rúna K. Tetzschner arbejde med sin specielle billedteknik, hvor hun blandt andet smelter funklende farver på papir. Runa er inspireret af storslåede naturfænomener som bjerge, vulkaner, gletsjere og nordlys, men også eventyr og poesi.

Den Dansk-Islandske kunstudstilling i Det Røde Pakhus er en varieret og spændende oplevelse med mange forskellige indtryk, - billedkunst, keramik og filt af 10 forskellige kunstnere, fremstillet med mange spændende teknikker.

Udstillingen kan nydes til og med søndag den 29. juli og der er åbent alle dage kl. 12-17. 

Dansk-Islandsk kunsteventyr

Farver smeltes til på papir - Runa K. Tetzschner, demonstrerer billedteknik i Galleri Blokhus og Galleri Hou

Nu kan man opleve den dansk-islandske billedkunstner og kalligraf Rúna K. Tetzschners arbejde med sin billedkunst og smelte funklende farver på papir i gallerier på vestkysten og østkysten af Nordjylland.

På vestkysten får Galleri Blokhus besøg af Rúna weekenden 7.-8. juli kl. 11-18. På østkysten vil hun onsdag den 11. juli og mandag den 30. juli kl. 13-17 demonstrere sin teknik mens hun har vagten i Galleri Hou.

Rúna er fast udstiller i Galleri Blokhus, hvor hun har en hel del tegninger/malerier udstillet, men ud over det kan et lille udvalg af hendes små billeder ses i den afdeling af Galleri Hou som kaldes Røverkøb.

Rúna har siden 1999 udviklet sin egen unikke billedteknik hvor hun både tegner og maler. I processen benyttes f.eks. tuschfarver, akvarel og sirligt glimmer, men de glitrende pulverfarver, guld, sølv, platin o.s.v., udgør det mest usædvanlige, for de smeltes på papiret med et varmeapparat.

Galleriernes gæster får nu mulighed for at træffe kunstneren og se hvordan kunstværkerne fremstilles.

Rúna, har før udstillet på vestkysten, og stod sidste år bl.a. i spidsen for en flok kunstnere som startede DetViVil op, et galleri i Børglum, som fortsætter og nu især drives af hendes dansk-islandske kollega, billedkunstner Erla Poulsen Kjartansdóttir.

Rúna holder dog til på østkysten, i Hals, hvor man i juli måned også kan nyde hendes kunstudstilling på det lokale bibliotek.

Rúna er datter af eventyrlystne danske forældre som flyttede til Island i 1965, og er derfor født og opvokset blandt bjerge, gletsjere og brusende vandfald. Dette har påvirket hende dybt og gjort hende til en datter af Island, men hun har også stærk tilknytning til Danmark. Siden 2008 har Rúna pendlet mellem de to lande og har nu hjem både i Reykjavík og Hals.

Rúna er inspireret af naturen og menneskeligheden, eventyr og poesi, en spirituel fantasiverden hinsides hverdagen. Hendes kunst kan betegnes som magisk realisme eller spirituel kunst men hun laver også naturalistiske billeder. Rúna er forfatter og sommetider kalligraferer hun poesi ind i sine billeder og laver illuminationer, inspireret af gamle håndskrifter.

Galleri Blokhus, - Kunstnerhuset i Karnappen, - er et stort kunstnerhus på to etager med over 140 kunstnere og mere end 1.500 kunstværker som løbende udskiftes.

Galleri Hou er placeret i et sjarmerende stuehus fra 1812 på den gamle Hugdrupgaard, og der udstilles både kunst af nordjyske og udenlandske kunstnere. Røverkøb er et spændende hjørne i galleriet, indrettet som en lille kunstshop.

Kom og oplev Rúna K. Tetzschner smelte farver på papir og fortælle om sin kunstneriske eventyrverden.