Kunstgalleri DetViVil - Galleri Birkegaarden

Kunstgalleri DetViVil blev startet op af Runa K. Tetzschner i samarbejde med keramiker og billedkunstner Anna K. Johannsdottir og billedkunstner Gitte Lis Thomsen. Da galleriet åbnede i Børglum den 24. juni 2011 den 24. juni 2011 var billedkunstner Erla Poulsen Kjartansdottir gået ind i kernegruppen. Hun stod i året 2012 i spidsen for galleriet som nu videreføres som Galleri Birkegaarden på Birkegården, Løkkenvej 365 i Stenum.

En del af kernen fra Galleri DetViVil flyttede til Stenum sammen med Erla Poulsen, men nogle af kunstnerne fortsatte i Børglum, hvor DetViVils skilt, designet af Runa K. Tetzschner, stadig hænger. Skiltet er samtidig DetViVils logo. Runa selv er vendt tilbage til Island men samarbejder fortsat med Erla Poulsen og Anna K. Johannsdottir om udstillinger. 

Galleri Birkegaarden udstiller malerier og varieret kunsthåndværk. Nordjysk kunst sættes i en international sammenhæng, da kunstnerne kommer fra forskellige egne og verdensdele.

Galleriet binder sig ikke til nogen specifik kunstart eller kunstgenre. Fokusen er på kvalitet og unika kunst. Trods kunstnernes forskelle i stilarter og teknik, supplerer de hinanden så det hele går op i en højere enhed. Udstillingen sprudler af liv, farver og organilitet og her burde alle kunne finde noget for deres smag.

Kunstnere som har lyst til at udstille kan ringe til Erla Poulsen Kjartansdottir, tlf. 9818 2106, for mere info.

Blandt andre kunstnere som har udstillet i galleriet er keramikerne Gregory Hamilton Miller, Janne Hieck og Karen Haagen og Susanne Kjær, billedhugger Bodil Dam, jernkunstner John Ryel Jacobsen, guldsmed Ryon Sørensen og filtkunstner Kamma Nielsdottir Dalsgaard, Agnethe Sørensen og Anny Pedersen, genbrugskunstner Hanne Tjell Larsen. Billedkunstnerne Erla P Kjartansdottir, Birger Kousholt, Connie Langelund Christensen, Lisbeth Aare, og Aksel Kjertsner, Mona Vandkrog, Helena Arensfeldt, Gunhild Kristine Vittrup Duun, Arne Toft Jensen, Jane Bøgelund, Susanne M. Nielsen og Bente Sørensen som også laver bæltespænder af håndstøbt papir.

Interesseret gæst kigger på Runa K. Tetzschners billeder

Usædvanlig billedteknik

24.-25. september 2011

Runa K. Tetzschner demonstrerede sin specielle billedteknik i Kunstgalleri DetViVil weekenden 24.-25. september 2011. Hun smelter blandt andet funklende pulverfarver på papir med et varmeapparat.