Blandet teknik


Folk undrer sig ofte over hvilke farver og hvilken teknik Runa K. Tetzschner bruger til sine billeder.

Er det malerier eller er det tegninger? Hvordan kommer billederne til at glitre som de gør og hvordan kan linierne blive så fine? Er der lagt keramik eller sytråd på dem?

Runa bruger en blandet teknik, hun selv har udviklet. Hun både maler og tegner på papir og den fineste tegnepens spids er 0,13. Specielle tuschfarver (tombow) benyttes sammen med akvarel og fint glimmer og funklende farver i form af pulver, guld, sølv, og flere, smeltes på med et varmeapparat.

Til kalligrafibillederne bruges også specialiserede kalligrafipenne med spidser af forskellige størrelser.